Maries dagbog

Velkommen til min dagbog. Du må meget gerne læse i den.

God fornøjelse

Forrige Skriv Næste

24.09.2007 Marie gik selv hjem fra skole.
Christian og Amalie var hjemme fordi Amalie var syg.
Marie blev om morgen sendt hen på hjørnet hvor Jesper og Sofie tog hende med i skole.
Om eftermiddagen ville hun gerne selv gå hjem, og det gik fint (men hun fulgtes vist med Sofie og Louise...så hent alene var det ikke)


12.07.2007 Marie taber sin første mælketand.
Den har rokket i et par uger og den nye tand er kommet næsten hel op bagved. tanden forsvandt med en bid æble. Emilie, Josefine og Marie ledte efter den - men væk var den - den er nok i maven.


08.12.2006 Amalie har nissen Julius med hjemme fra børnehaven for en enkelt nat. Julius har lavet løjer og den medfølgende bog skal løjerne beskrives, for at de kan blive genfortalt den næstfølgende dag i børnehaven. Marie mener at det er Julius som skriver i bogen, mens Amalie hævder at det er en voksen (mor eller far).


22.10.2006 Marie vejer 18 kg og er 118 cm høj.


15.08.2006 Maries 2.dag i skole. Ingen problemer med at komme op af sengen og blive klar. Marie skynder på Amalie, men alt forløber i god ro og orden. Marie vil gerne afleveres i fritidshjemmet, hvis bare Caroline er der. Da vi komemr derover er Caroline der ikke, men mange andre børn fra Maries hold og klokkeblomst-gruppe. Farmand bliver dog og følger Marie i skole.


14.08.2006 Maries første skoldedag. Marie vågner tidligt og spørger flere gange hvornår vi skal afsted. Endelig bliver kl.9:45 og vi begiver os på vej. Børnene fra børnehaveklassen samles ved flagstangen i skolegården og efter en kort tale fra skoleinspektøren bliver børnene ledt til deres klasselokale af deres første lærer/pædagog. Vi forældre må overvære den første time, hvorefter læreren er alene med børnene en time. På 1.skoledag fik Marie udleveret en kontakt bog og et blåt arbejdeshæfte med opgaver i. Allerede første dag fik de til opgave at skrive navn på side 1 og farvelægge denne. Det voldte ikke Marie nogen problemer. Penalet blev luftet og madpakke med skolemælk blev fortærret.


19.07.2006 Vi taler om at der er en pige i Maries gruppe i skolen der bærer tørklæde og hvorfor hun gør det. Marie proklamere " Jeg vil i hvert fald aldrig tro på noget så jeg skal gå med tørklæde - eller på noget så jeg skal gå med briller !."


30.05.2006 Marie har i Børnehaven syet en gulvklud. Hun var meget stolt over at den var blevet færdig - og at hun var den eneste der havde syet både ligeud sting OG zigzak mønster henover de ligeud. Sytøjet var endelig værdig og Annette havde syet det til en taske med muslinge - knapluk. Marie var stolt som en pave og fortalte og fortale om syningen. Om aftenen pakkede hun tasken til dagen efter og tog den med i seng. Da jeg vækkede hende lå hun på højre side, på tasken, med tasken over højre skulder.


28.05.2006 Marie er 115 cm høj og vejer 17 kg.


14.05.2006 Vi er til fødselsdag hos Anna og har hele dagen været i Zoo. Ved aftensmaden hjemme ved Anna opdagede jeg at Marie havde en underlig fold under trøjen. Ved nærmere eftersyn viste det sig at hun stadig havde nattrøjen på. Hun havde bare taget tøjet ovenpå. Men det havde også været lidt småkoldt i zoo.


Forrige Skriv Næste